Peter Max-Jakobsen havde i efteråret 2011 opsat et projekt på Himmerlands Kunstmuseum kaldet EFTERUDDANNELSE.

Vejledningssamtale med Troels Laursen (foto: Aage Kristiansen)

TV2 Nord interviewer Peter Max-Jakobsen (foto: Aage Kristiansen)

Værker fra Himmerlands Kunstmuseum (foto: Aage Kristiansen)

Efteruddannelse er tidens løsen.
Ingen kan længere bare tage en uddannelse og så tro, at man ikke derefter skal på skolebænken igen. Efteruddannelse må der til, siger både erhvervslivet, fagforeningerne og politikerne. Vi må lære nye ting og udvikle os hvis vi skal følge med de andre lande eller firmaer. Uden efteruddannelse falder man bagud. Det gælder i erhvervslivet og økonomien, men det gælder jo også i vore personlige liv. En udvikling må ske. Vi må blive klogere og i det hele taget betragte livet som en proces, der aldrig får en ende og som aldrig vil blive færdiggjort. Den efteruddannelse tager de fleste af uden at lægge mærke til den, men at få børn, miste forældre eller andre af livets store gåder, efteruddanner os lige så stille. Nogen gange med kamp og andre gange ganske ubemærket.
Det gælder også for kunstnere, også selvom de er nok så etablerede. Kunsten er at forny sig uden at forråde det man kan og vil og altså samtidig bryde sine spor op og ligge nye spor ud. Det er udfordringen og kampen, der skal tages.

Vejledningssamtaler er en meget anvendt praksis på kunstakademierne i Vesteuropa. På masteruddannelserne er vejledningssamtalerne stort set den eneste obligatoriske undervisning. Peter Max-Jakobsen er uddannet fra Det Kongelige Kunstakademi samt Det Kongelige Konservatorium i Den Haag, Holland. Her blev han senere underviser og vejleder på akademiets bachelor og master uddannelse. Han er derfor bekendt med begge sider af bordet i vejledningssamtaler.
Det er netop i, eller i forlængelse af disse, at originale ideer fostres. Og som han siger det:

Tematisk handler mine værker altid om menneskets væsen. Men hvordan får jeg værkerne tættere på det ultimative resultat? Hvordan rammer jeg mit publikum således at de må stoppe op foran værket? Mange kunstnere kender det at selv små ændringer i arbejdsgangen afspejles i ændrede resultater. Men hvilke parametre skal der skrues på? Hvordan bliver jeg bedre så at sige? Det er der mange meninger om og derfor vil jeg spørge nogle som jeg mener der kan hjælpe mig.
Det er i samtaler med mennesker, med andre synspunkter end vore egne, at nye formuleringer tvinges frem. For nye formuleringer kommer ikke af sig selv. Det gør kun gentagelser. En simpel omformulering af egne ideer kan være nok til at udvikle dit eget ide-univers, således at det gror i nye ukendte retninger.”

Det kan med rette opfattes som en selvbestaltet mentorordning bestående af billedkunstnere, museumsfolk, kunsthistorikere og skribenter. Ens for dem alle var at de, skaber eller beskuer kunsten på en måde som han mente, at kunne lære af. Samtalerne var åbne for publikum de fem aftener. Og Nordjyske Stiftstidende skrev om det, og TV Nord sendte en udsendelse fra museet.

Samtalepartnerne var: Billedkunster Martin Nannestad Jørgensen og konceptkunstner Lise Seier Petersen og designer Inge Lindqvist, alle fra København.
Og af de ikke udøvende samtalepartnere var det, kunsthistoriker og museumsdirektør Sine Kildeberg fra Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring og præst og kunstskribent Troels Laursen, Ullits.

Som en af publikummerne udtalte til Nordjyske Stiftstidende, ”Det er et spændende projekt. Han er ung og vil gerne udvikle sig, men jeg håber han bliver ved med at male mennesker. Dem er han hel fantastisk til”.

Den kommende tid vil så vide, hvilken eller hvilke veje Peter Max-Jakobsen nu tager efter sin efteruddannelse på Vesthimmerlands Museum.